En specialefterskole er en efterskole, hvor undervisningen er tilrettelagt ud fra specialviden om fx autisme, ADHD eller andre diagnoser. Det vil sige, at der lægges stor vægt på personlig udvikling og selvforståelse, som basis for at lære de faglige ting. På efterskoler og højskoler er der gode muligheder for at møde nye mennesker og lære om samvær.

Et efterskoleophold varer fra et til to år, og foregår typisk inden start på en ungdomsuddannelse. Efterskoler optager elever, som er mellem 14 og 18 år eller som har gået i skole i minimum syv år. Er eleven 18 år eller derover, skal der foreligge en anbefaling fra myndighederne i elevens hjemkommune.

Skolen opkræver et beløb pr. uge i skolepenge, men herfra skal trækkes elevstøtte fra staten.

Du kan beregne egenbetalingen for et efterskoleophold, når elevstøtten er fratrukket på www.efterskole.dk/da/Schools/Price.

Nogle kommuner yder støtte til egenbetalingen. Hvis der er behov for dette, er det en god idé at kontakte en UU-vejleder og/eller sagsbehandler for at undersøge muligheden for støtte. Alle efterskoler har en mindre pulje, som de kan anvende til individuel støtte.

Under efterskoleopholdet er det den enkelte efterskole, der har vejlederforpligtelsen. Elev og forældre vil derfor få hjælp til at finde et uddannelsessted, hvor eleven kan fortsætte, når efterskoleopholdet er slut. Det foregår i samarbejde med elevens sagsbehandler og UU-vejleder i hjemkommunen.

Højskoler arbejder under samme lov som efterskolerne, og der er derfor flere lighedspunkter.

Man skal være 17½ år for at starte på et højskolekursus. Staten yder støtte til et højskoleophold. Støtten er indregnet i den pris, som højskoleopholdet koster. Den enkelte elev ser ikke selv de penge, staten giver i tilskud. Kontakt den enkelte højskole for mulighed om nedsættelse af prisen. Højskolerne har begrænsede midler til rådighed og bestemmer selv reglerne for tildeling. Unge uden ungdomsuddannelse har desuden mulighed for at få nedsat elevbetalingen. Kommunen yder støtte til højskoleopholdet, hvis opholdet er et led i en revalideringsplan, en handle- eller en uddannelsesplan.

Kontakt den enkelte højskole, UU-vejlederen eller en kommunal sagsbehandler for at høre om mulighederne, og for at få hjælp til hvordan økonomien vil være i forbindelse med et højskoleophold.

Få mere information om efterskoler på www.efterskole.dk og læs om højskoler på www.folkehojskoler.dk

Den forberedende grunduddannelse (FGU) er en uddannelse for unge, der mangler de sidste kompetencer for at kunne blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse eller få mulighed for fremtidige job.

FGU tilbyder almene fag, undervisning på værksted og praktik. FGU hjælper med at skabe overblik, motivation og retning. Uddannelsen klargør den unge til at tage næste skridt mod en ungdomsuddannelse eller et job.

For at tage en FGU skal man være under 25 år, og ikke have gennemført eller være i gang med en ungdomsuddannelse. Man skal heller ikke være i beskæftigelse. Uddannelsens længde afhænger af den enkelte, men kan normalt ikke overstige to år.

FGU er et fleksibelt tilrettelagt uddannelsestilbud, der tilgodeser den unges individuelle kompetencer og behov.

FGU består af tre spor:

• Almengrunduddannelse (AGU)
• Produktionsgrunduddannelse (PGU)
• Erhvervsgrunduddannelse (EGU).

AGU gør den unge klar til en erhvervsuddannelse eller anden ungdomsuddannelse. Undervisningen er praksisrettet i fag som fx dansk og matematik. Det betyder, at projekter eller temaer kobles til undervisningen, så teori bliver sat i forbindelse med praksis.

PGU er bygget op omkring et fagligt tema med værkstedsundervisning. Formålet er at gøre den unge klar til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse. Undervisningen består af 2/3 produktion og 1/3 teori. Det betyder, at der både er værkstedsundervisning som fx byg, bolig og anlæg og musikværksted, og også undervisning i almene fag.

EGU giver den unge erfaring og kompetencer gennem virksomhedspraktik i virksomheder. Forløbet er fordelt med 2/3 praktik og 1/3 teori. Ved siden af praktikforløbet tilrettelægges et skoleforløb med fagligt tema og fag, som supplerer praktikken.

Der er 12 faglige temaer og ni almene fag at vælge mellem på PGU og EGU.

Alle FGU-skoler har de nødvendige fag for at blive optaget på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. De faglige temaer og værksteder varierer fra skole til skole.

Kontakt skolerne for at høre nærmere om deres tilbud.

Alle tre uddannelser indeholder et introniveau og tre efterfølgende niveauer. Den unge udarbejder i samarbejde med skolen uddannelsesforløbet, en såkaldt forløbsplan. Heri fremgår også hvilket niveau, den unge begynder og slutter på.

Der er ingen adgangskrav til FGU, men for at optages på et af de tre uddannelsesspor, skal den unge visiteres af den Kommunale Ungeindsats (KUI).

Frie Fagskoler er kostskoler, hvor de unge bor på uddannelsesstedet. Undervisningen er baseret på en praktisk måde at lære på. Der kan vælges mellem 10. klasse eller kurser, der retter sig mod erhvervsuddannelser. En del Frie Fagskoler tilbyder også STU. Frie Fagskoler tilbyder en bred vifte af kurser indenfor bl.a. sundhed, madlavning, tekstil og design.

Med stort fokus på praktiske fag er Frie Fagskoler en inkluderende skoleform, som er åben over for alle elever, og har derfor ofte tilbud til unge med særlige behov. De unge indgår i skolernes kostskolemiljø, og undervisningsforløbene er ofte tilrettelagt som STU-forløb. Botræning er tilrettelagt, som en integreret del af undervisningen.

På flere Frie Fagskoler bor elever med særlige behov sammen med de øvrige elever, og har også nogle almindelige undervisningstimer sammen. Resten af undervisningen foregår på små særlige tilrettelagte hold.

Varigheden af et ophold varierer. Man skal være fyldt 16 år eller have afsluttet en 9. klasse.

Staten yder støtte til et ophold på en Fri Fagskole. Støtten er indregnet i den pris, som opholdet koster. Den enkelte elev ser ikke selv de penge, som staten giver i tilskud. Herudover er det muligt at opnå en supplerende individuel støtte efter behov. Midlerne hertil kommer fra staten og administreres af den enkelte skole.

De sociale myndigheder kan yde supplerende støtte til unge med særlige behov. Prisen for et ophold på en Fri Fagskole varierer. Kontakt skolen og kontakt en UU-vejleder eller en sagsbehandler for at høre om muligheden for at komme på skolen og om tilskudsmulighederne for dig.

Et ophold på en Fri Fagskole kan være en del af en STU, EGU eller et afklaringsår. Herudover kan et år med ”mentorstøtte” også være en mulighed.

Læs mere om Frie Fagskoler på www.friefagskoler.dk.

Hvis du er en ung mellem 16 og 25 år, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, kan du få tilbudt en 3. årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – en stu.

På en stu går du i skole med andre unge med særlige behov. Målet med en stu er, at du får et så selvstændigt voksenliv som muligt, og du skal derfor både øve dine personlige og sociale færdigheder samt det faglige.

En stu skal laves, så den passer til dig og dine interesser, og en stu skal bestå af både undervisning og praktiske aktiviteter. Du kan også komme i praktik på en arbejdsplads, imens du er i gang med din stu.

Læs mere om uddannelsessteder i næste punkt.

Uddannelsesstederne tilbyder uddannelse og udvikling for unge med særlige behov, som har afsluttet grundskolen. Uddannelsesstederne er forskellige og spænder over en bred vifte af tilbud. Mange uddannelsessteder er organiserede som selvejende institutioner, bofællesskaber, værkstedsskoler, botræningsskoler eller helt andre pædagogiske miljøer.

Med udgangspunkt i elevernes ressourcer lægges vægt på en helhedsorienteret indsats, hvor undervisning, arbejde, bolig og fritid skal hænge sammen. I samarbejde med den enkelte unge udarbejdes en uddannelsesplan eller udviklingsplan med fokus på den unges udvikling af personlige og faglige kompetencer. Mange uddannelsessteder tilbyder undervisning og træning i at bo for sig selv.
Uddannelsesstedernes fokus og konkrete arbejdsmetoder varierer. Nogle uddannelsessteder satser meget på erhvervsrettede aktiviteter og værkstedsundervisning med produktion. Andre satser mere på kreative fag som teater og musik. Fælles for uddannelsesstederne er en prioritering af praktisk læring og undervisning.

Et ophold på et uddannelsessted er ofte led i en STU-uddannelse, et ressourceforløb, en jobplan eller en praktisk rettet erhvervsuddannelse. Eleverne er som regel over 18 år. Det er dog muligt for unge under 18 år at komme på et uddannelsessted, men det kræver en særlig aftale mellem kommune og uddannelsessted, eller at det pågældende uddannelsessted er godkendt til at modtage børn og unge under 18 år. På uddannelsesstedernes egne hjemmesider findes der uddybende beskrivelser af indhold og målgruppe.

Uddannelsesstederne opkræver normalt en pris pr. måned, og her er der stor forskel på priserne. Opholdet på et uddannelsessted betales sædvanligvis af elevens hjemkommune via STU lovgivningen eller social- og/eller beskæftigelseslovgivningen. Forsørgelse, kost- og tøjpenge, værelsesbetaling m.v. afhænger af hvilken del af lovgivningens bestemmelser, den unge hører under. Kontakt UU-vejleder, den kommunale sagsbehandler og uddannelsesstedet for at blive klogere på prisen for det enkelte uddannelsessted.