Unge med særlige behov er særligt udfordrede med at passe på deres personlige oplysninger, og kan derfor let blive ofre for identitetstyveri. Personlige oplysninger er fx CPR-nr, Nem-ID, bankkontonummer, konti til sociale medier og passwords. Ligeværd har, igennem længere tid, søgt efter løsninger til at støtte ofrene for identitetstyveri. Overgrebene sker over hele landet, og forbrydelserne foregår både via nettet og ved personlige henvendelser.

I Unge For Ligeværd klubberne har medlemmerne talt med hinanden om; hvad personlige oplysninger er, hvornår de bruges, om oplevelserne med at blive franarret sine personlige oplysninger samt hvad medlemmerne kan gøre, hvis det sker? På skolerne og uddannelsesstederne, der er medlem af Ligeværd, har der også været fokus på problemet.

Det glæder os derfor meget, at Offerfonden har valgt at støtte Unge For Ligeværd med at udvikle et læringsbrætspil, der kan støtte unge med særlige behov som har været udsat for identitetstyveri.

Helle Bagge, vejleder i UFL-Roskilde, har haft identitetstyveri helt inde på livet. Hun har oplevet, at det kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for de unge, og fortæller:
”I klubben har vi oplevet flere gange, at en af de unge er blevet franarret sine personlige oplysninger. Vi har ledt med lys og lygte efter både foredrag og materiale til at støtte de unge. Men det er yderst sparsomt materiale, der kan benyttes til og af unge med særlige behov. Derfor er det helt fantastisk, at Unge For Ligeværd har fået mulighed for, at lave et brætspil, som kan hjælpe med at tage snakke med ofrene for identitetstyveri og de andre unge i klubben.”

Udviklingen af et læringsbrætspil

Læringsbrætspillets indhold og form skabes af fagprofessionelle og unge med særlige behov. Fagfolk fra skoler og uddannelsessteder, der er medlem af Ligeværd, bidrager med erfaring og faglig viden om skabelse af; det gode samtalerum, støtte af ofre for identitetstyveri og forebyggelse af dette. Læringsbrætspillet afprøves løbende af unge med særlige, og på den måde sikres kvaliteten af brætspillet.

Læringsbrætspillet udvikles i tæt samarbejder med Copenhagen Game Lab, som er ekspert i at lave læringsbrætspil, der skaber dialog og bygger på fagligt indhold.

Et brætspil skaber fælles fokus.

Læringsbrætspillet skal bidrage til, at de unge med særlige behov opnår en sund skepsis mht. at dele deres personlige oplysninger samt støtte til at tale om overgrebene på en konstruktiv måde. Når brætspillet spilles, får de unge øget viden om identitetstyveri samt deres handlemuligheder, hvis skaden sker.

Helle Bagge, vejleder i UFL, udtaler:
”Brætspillet vil opfordre og hjælpe de unge til at fortælle om deres oplevelser og ikke føle skam. Vi har oplevet, når de fortæller om deres oplevelser, så hjælper det både den unge, som har været udsat for overgrebet, og de andre i klubben. De lærer både, at det ikke er normal adfærd, at andre mennesker beder om deres personlige oplysninger, men også om, hvilken adfærd der er normal mellem venner og overfor mennesker, de unge ikke kender.”

Helle Bagge fremhæver fordelene ved, at den særlige indsats er netop et brætspil:
”Vi oplever også, at nogle unge bliver snydt flere gange, derfor er det godt, at der bliver udviklet et brætspil, som vi kan spille igen og igen. Og da vores unge i mange situationer har behov for gentagelse, er det vigtigt at tage snakken om at være offer for identitetstyveri jævnligt, fordi de unge fortrænger eller glemmer, hvad vi har snakket om. På den måde inddrages nye medlemmer i klubben i snakken om identitetstyveri, og vi håber dermed, at det holder op med at være tabu at tale om blandt de unge mennesker.”

Læringsbrætspillet er færdigudviklet til november 2019.

Unge med særlige behov i hele landet vil komme til at spille det færdig læringsbrætspil. Det vil ske gennem aktiviteter i UFL-klubberne, skoler og uddannelsessteder og andre organisationer, som oplever at deres medlemmer udsættes for identitetstyveri.

Idekataloget her på siden er en liste over ideer til hvordan Stop identitetstyven kan anvendes i forbindelsen med klubaftener i UFL-klubberne. Aktiviteterne styrker unge med særlige behovs mulighed for at opnå sund skepsis i forhold til identitetstyveri, få viden om hvad identitetstyveri er og få mulighed for at dele deres oplevelser.

Brætspilsaften:

Når UFL’erne har lært Stop identitetstyven at kende, kan spillet spilles på en klubaften, hvor der spilles forskellige brætspil. Stop identitetstyven indledes og afsluttes med samtaleøvelser. Når UFL’erne spiller uden en afvikler, kan de undlade disse samtaleøvelser.

Rollespil – Stop identitetstyven

Udvælg tyvekort og matchende hjælpekort, så det samlede antal kort svarer til antallet af deltagere på en klubaften. Fordel kortene blandt UFLerne. De UFL’er, der får tyvekort, er blevet snydt, og skal nu finde de to UFL’er, der har de hjælpekort, som de skal bruge for at afsløre tyven. Når de finder hinanden, skal de tale om, hvad de skal gøre for at afsløre tyven.

Stop identitetstyven ambassadør

Uddan to UFL’er til at være Stop identitetstyven-ambassadører. Ambassadørerne har til opgave at udbrede viden om identitetstyveri og sørge for, at flest mulige spiller Stop identitetstyven. De to UFL’er, der har denne særlige opgave, får udleveret et badge hver. Badges findes i spillets kasse.

Inviter den lokale datastue til klubaften om identitetstyveri

Alle kan blive snydt af identitetstyve. Derfor er det vigtigt, at viden om identitetstyveri udbredes. Det kan for eksempel gøres ved at lave et samarbejde med den lokale Datastue. Datastuerne hører under Telecentre Danmark, som er en forening, der arbejder for at tilbyde undervisningssteder, der har til formål at understøtte “it-svage” gruppers muligheder for at erhverve og udvikle digitale kompetencer. Det er specielt ældre mennesker, der benytter datastuerne tilbud.
UFL kan invitere til en aften, hvor ældre kan komme og spille Stop identitetstyven sammen med UFL’erne. Medlemmerne i UFL-klubben har forberedt sig ved at have spillet Stop identitestyven så mange gange, at de kender det godt. I løbet af aftenen giver UFL’erne deres viden om identitetstyveri videre til de besøgende og dermed til en anden udsat målgruppe.
Find jeres nærmest datastue på https://www.tc-danmark.dk/

Her på siden findes en liste over ideer til sammenhænge, hvor Stop identitetstyven kan hjælpe med at styrke unge med særlige behovs mulighed for at opnå sund skepsis i forhold til identitetstyveri, få viden om, hvad identitetstyveri er, og få mulighed for at dele deres oplevelser.

Fritid

Aftenaktiviteter

Tag Stop identitetstyven frem i forbindelse med aftenaktiviteter. Når eleverne kender reglerne, kan de spille det som et hvilket som helst brætspil. Stop identitetstyven indledes og afsluttes med samtaleøvelser. Når eleverne spiller uden en afvikler, kan de undlade disse samtaleøvelser.

Rollespil – Stop identitetstyven

Udvælg tyvekort og matchende hjælpekort fra Stop identitetstyven, så det samlede antal kort svarer til antallet af elever. Fordel tyvekortene og hjælpekortene blandt eleverne. De elever, der får tyvekort, er blevet snydt, og skal nu finde de to elever, der har de hjælpekort, som de skal bruge for at afsløre tyven. Når eleverne finder hinanden, skal de tale om, hvad de skal gøre for at afsløre tyven.

Stop identitetstyven ambassadør

Uddan to elever til at være Stop identitetstyven-ambassadører. Ambassadørerne har til opgave at udbrede viden om identitetstyveri og sørge for, at flest mulige spiller Stop identitetstyven. De to elever, der har denne særlige opgave, får hver udleveret et badge. Badge findes i spillets kasse.

Samskabelsesprojekt

Alle kan blive snydt af identitetstyve. Derfor er det vigtigt, at viden om identitetstyveri udbredes. Det kan for eksempel gøres ved at lave et samarbejde med den lokale Ældresagen-afdeling. Inviter foreningen til et event, hvor de ældre kan komme og spille Stop identitetstyven sammen med eleverne. Eleverne har forberedt sig og kender spillet, og kan fortælle om de udfordringer, som identitetstyveri giver. Eleverne giver dermed deres viden videre til en anden udsat målgruppe.

Workshop på forældredag

Inviter til en forældredag, hvor eleverne kan spille Stop identitetstyven med deres forældre. På den måde vil forældrene også blive opmærksomme på problemet og kan støtte deres børn i at undgå og forbygge identitetstyveri. Forældrene vil også have glæde af at få ny viden om identitetstyveri, fordi de også selv kan blive ofre. Kopier evt. hæftet ”Gode råd og baggrundsviden til afvikler” og del det ud til forældrene, så de kan tage det med sig hjem efter workshoppen.

Medieprojekt

Lav et projekt, hvor eleverne skal lave videoer om Stop identitetstyven. De kan være udformet som reklamevideo eller som advarsels- og informationskampagnevideoer. Send gerne et link til jeres produkter til mette@ligevaerd.dk, så deler vi videoerne på Ligeværds Facebookside og Ligeværd.dk.

Når I selv deler, så husk at skrive #StopIdentitetstyven i opslaget.

Stop identitetstyven som gruppeaktivitet i forbindelse med emneundervisning i:

• Økonomi
• Kritisk tænkning
• Livsduelighed
• Digitalisering

Stop identitetstyven som emne i danskfagligt undervisningsforløb:

• Til Stop identitetstyven hører en række samtaleøvelser, som kan udvides i forbindelse med i danskundervisningen. I kan lave en opsamling af de (skræk)historier, eleverne kender til, og udarbejde et fælles skriftligt materiale, der går konkret i dybden med hjælpekortene:
• Hvordan passer man konkret på sine personlige papirer?
• Hvor eller hos hvem, kan man søge hjælp?
• Hvem kan man tale om det med?
• Hvordan kan man undersøge, om man er ved at blive udsat for identitetstyveri.

Materialet kan laves til en plakat og hænges op i klassen, i aulaen eller på andre fælles arealer. I kan også fortælle om det til en morgensamling.

• Til spillet hører også tomme tyvekort og klistermærker. Eleverne kan som en danskfaglig opgave arbejde med, hvordan nye oplevelser med identitetstyve kan beskrives på kortene.
• Hver elev kan udvælge et af de eksisterende tyvekort og skrive en stil/historie, der passer til eksemplet på kortet.
• I kan arbejde med identitetstyveri som emne i forbindelse med avis-emneuge og/eller artikler.

Herunder ses forslag til emnet:

1. Reportager om ofre for identitetstyveri
2. Politirapport om cases. Fx Sofie, der er blevet franarret sine personlige oplysninger.
3. Skrive en leder eller en klumme om emnet
4. Læserbreve
5. En lille tegneseriestribe
6. Reklamer for Stop identitetstyven med henvisning til QRkoden, hvor spillets regler gennemgås.
7. Informerende om omfanget af identitetstyveri (informationssøgning)
8. Kildekritik
9. Artikel der informerer om svindelmails i omløb
10. Interview med den lokale bank

En af måderne, vi i Ligevræd sætter ind over for identitetstyveri på, er med Unge For Ligeværds projekt ”Kampen mod identitetstyveri”, der omfatter et læringsbrætspil.

Udviklingen af et læringsbrætspil

Læringsbrætspillets indhold og form skabes af fagprofessionelle og unge med særlige behov. Fagfolk fra skoler og uddannelsessteder, der er medlem af Ligeværd, bidrager med erfaring og faglig viden om skabelse af; det gode samtalerum, støtte af ofre for identitetstyveri og forebyggelse af dette. Læringsbrætspillet afprøves løbende af unge med særlige behov, og på den måde sikres kvaliteten af brætspillet. Læringsbrætspillet udvikles i tæt samarbejde med Copenhagen Game Lab, som er ekspert i at lave læringsbrætspil, der skaber dialog og bygger på fagligt indhold.

Marie Gamborg Obel fra efterskolen Helle, som deltager i udviklingsteamet, fortæller hvorfor, hun finder det vigtigt at tale om identitetstyveri:

”Det er særligt vigtig at få snakket om identitetstyveri specielt i vores elevgruppe (unge med særlige behov), fordi de ikke har  særlig nemt ved at bede om hjælp, de skammer sig over, at det er sket og har ikke lyst til at fortælle andre om, at de er blevet snydt, så derfor kan der gå lang tid og problemerne kan blive rigtig store før de unge får bedt om hjælp.”

Brætspillet “Stop identitetstyven” skaber fælles fokus

Unge med særlige behov er særligt udfordrede med at passe på deres personlige oplysninger, og kan derfor let blive  ofre for identitetsmisbrug. Personlige oplysninger er fx CPR-nr, Nem-ID, bankkontonummer,  konti til sociale medier og passwords. Læringsbrætspillet skal bidrage til, at de unge med særlige behov opnår en sund skepsis mht. at dele  deres personlige oplysninger samt får støtte til at tale om overgrebene på en konstruktiv måde. At blive offer for identitetstyveri er forbundet med skam for de unge. Derfor venter de ofte længe med at bede om hjælp og fortælle  om, hvad de har været udsat for. Brætspillet skaber et samtalerum, hvor de kan fortælle om deres oplevelser. Derved bliver spillet et værktøj for ressourcepersonerne, som støtter de unge til en tidlig indsats, og det er målet, at det skal mindske risikoen for gæld og psykiske følger af overgreb. Gennem spillet får de unge øget viden om identitetstyveri samt deres handlemuligheder, hvis skaden sker.

Helle Bagge, vejleder i UFL, udtaler:

”Brætspillet vil opfordre og hjælpe de unge til at fortælle om deres oplevelser og ikke føle skam. Vi har oplevet, når de fortæller om deres oplevelser, så hjælper det både den unge, som har været udsat for overgrebet, og de andre i klubben. De lærer både, at det ikke er normal adfærd, at andre mennesker beder om deres personlige oplysninger, men også om, hvilken adfærd der er normal mellem venner og overfor mennesker, de unge ikke kender.” Helle Bagge fremhæver fordelene ved, at den særlige indsats er netop et brætspil: ”Vi oplever også, at nogle unge bliver snydt  flere gange, derfor er det godt, at der bliver udviklet et brætspil, som vi kan spille igen og igen. Og da vores unge i mange situationer har behov for gentagelse, er det vigtigt at tage snakken om at være offer for identitetstyveri jævnligt, fordi de unge fortrænger eller glemmer, hvad vi har snakket om. På den måde inddrages nye medlemmer i klubben i snakken om identitetstyveri, og vi håber dermed, at det holder op med at være tabu at tale om blandt de unge mennesker.”

Læringsbrætspillet er færdigudviklet til november 2019

Unge med særlige behov i hele landet vil komme til at spille det færdig læringsbrætspil. Det vil ske gennem aktiviteter i UFL-klubberne, skoler og uddannelsessteder og andre organisationer, som oplever at deres medlemmer udsættes for  identitetstyveri. Brætspillet spilles i sociale sammenhæng og det er designet til at kunne spilles gentagende gange, sådan at unge med særlige behov løbende bliver mindet om, hvad identitetstyveri er, og hvad de kan gøre, hvis de  møder identitetstyveri. På den måde vil aktiviteterne også have en forbyggende karakter.

Gode råd til dig, der skal hjælpe en person med særlige behov, der er blevet offer for identitetstyveri

Vi har samlet en række råd til dig, der skal hjælpe en person med særlige behov, der er blevet offer for identitetstyveri.

Du kan også finde rådene i vores to podcasts om identitetstyveri ’Mettes og Rasmus’ historie’ og ’Anders’ historie’. Og så er der flere råd at hente, hvis du går på www.borger.dk og søger på ’identitetstyveri’ eller bare googler ’identitetstyveri’ på nettet.

1. Først og fremmest: Sig til personen med særlige behov, at man ALDRIG må give sine personlige oplysninger til en person, der ringer eller skriver og siger, at de er fra politiet, kommunen, banken – eller en ny flirt, personen har fundet på nettet eller sociale medier. Personlige oplysninger kan fx være NemId, CPR-nummer eller oplysninger om ens betalingskort, pas eller sundhedskort.
   Politiet, banker og kommunen MÅ slet ikke bede om folks personlige oplysninger på den måde. Så hvis personen får sådan en henvendelse, så ER det måske en identitetstyv.
2. Er offeret alligevel kommet til at give sine personlige oplysninger til en fremmed, så skal han/hun handle hurtigt. Hvis man har givet sit NemId til nogen, så skynder man sig ind på NemId.nu og ændrer sin adgangskode eller ringer direkte til NemIds support.
   Hvis man har mistet sit pas, kørekort eller sygesikringsbevis, skal man ringe til sin lokale politistation og få dem gjort ugyldige.
   Får man stjålet sine betalingskort, skal man ringe til sin bank og få dem spærret.
3. Hjælp offeret med at melde identitetstyveriet til det lokale politi. Hurtigt. En kopi af politianmeldelsen eller en kvittering for ens henvendelse kan nemlig bruges som dokumentation eller bevis over for kreditorer, pengeinstitutter eller andre involverede, hvis det viser sig, at ens personlige oplysninger er blevet misbrugt.
4. Hvis offeret/I sammen finder ud af, hvem offerets personlige oplysninger er blevet brugt til at handle med – fx en forbrugslånsbank, sælger eller offentlig myndighed, så skal man kontakte dem hurtigt.
   Man skal forklare dem, at offerets identitet er blevet misbrugt, og at offeret ”derfor ikke anser sig for bundet af aftalen eller forholdet,” som det hedder juridisk.
   Hvis banken, sælgeren eller myndigheden fastholder, at det må være personen med særlige behov, der har lavet en aftale med dem, så skal man bede dem forklare, hvordan DE faktisk sikrede sig, at det VAR personen med særlige behov og ikke en anden, de lavede en aftale med. Det er nemlig sådan, at det faktisk er banken, sælgeren eller myndigheden, der skal bevise, at det er personen med særlige behov, der har indgået en aftale med dem.
5. Hvis offeret skal have overblik over, om der er optaget lån i hans/hendes navn og i så fald hvilke, kan I gå ind på hjemmesiden kreditstatus.dk. Offeret logger ind med sit NemId. Her kan man så se en oversigt over, hvilke lån, der er blevet taget i ens navn – både banklån, forbrugslån, SMS-lån og kreditter. Og offeret vil altså kunne se, om nogle af lånene er nogen, han/hun ikke genkender eller ikke kan huske selv at have optaget.
6. Du kan hjælpe personen med særlige behov med at oprette en såkaldt kreditadvarsel i CPR-registeret. I kan gøre det på borger.dk ved at søge på ’kreditadvarsel’. Hvis man opretter en kreditadvarsel, vil de banker og virksomheder, der tjekker CPR-registeret, når en kunde vil optage et lån hos dem, få en advarsel om, at man har sat kreditadvarsel på. Og så ved de, at de skal undersøge sagen nærmere med personen, der har CPR-nummeret, og ikke bare give grønt lys til lånet.
   Det er godt nok ikke et krav til banker og virksomheder, at de tjekker CPR-registeret for kreditadvarsler, når en kunde skal have kredit eller vil oprette et forbrugslån hos dem, men ifølge brancheforeningen Finans og Leasing, der repræsenterer banker og leasingvirksomheder, tjekker de fleste af deres medlemmer CPR-registret, når de vurderer en ny kunde.
7. Du og offeret kan få råd og vejledning fra gratis retshjælp. Det kan fx være frivillige jurister, der gratis kan give jer råd og vejledning i en sag. De kan ikke tage med jer i retten, men de kan hjælpe jer i forbindelse med den sag, hvor du hjælper et offer for identitetstyveri. På hjemmesiden legaldesk.dk kan I finde en oversigt over gratis retshjælp i hele landet. Man kan også gå på siden www.advokatvagterne.dk og se en oversigt over steder i hele landet, hvor man personligt kan møde op og snakke med en frivillig advokat og få hjælp.
8. Hvis den person, du hjælper i en sag om identitetstyveri, bliver indkaldt til en retssag, så argumenter for, at I skal mødes med den anden part og med juristerne inden selve retssagen. I Rasmus’ og Mettes tilfælde (to af de medvirkende i den ene af vores podcasts om identitetstyveri) reddede det dem fra at skulle i en rigtig retssag.
9. Hvis offeret mærker, at han/hun får det dårligere og dårligere over alle de ting, han/hun skal holde styr på (fx breve fra myndigheder, rykkere osv) – så har offeret mulighed for at give en person, han/hun føler sig tryg ved, fuldmagt – det vil sige lov til på hans/hendes vegne – at modtage breve og beskeder om sagen. Det kan være dig som hjælper, der får fuldmagten, eller en anden.
10. Hjælper du offeret med at henvende sig til kreditorer, retten eller andre myndigheder, så forsøg at dokumentér, at offeret har særlige behov og ikke forstod, at han eller hun blev snydt. Du kan fx dokumentere det igennem jeres kendskab til hinanden, eller du kan bruge indstillinger til STU, skolegang i specialklasser eller på specialefterskoler eller lignende ting.
11. Hvis personen, du hjælper, skal for retten, og du ikke selv magter at hjælpe ham/hende med den opgave, så kan offeret få sig en bisidder. Hvis I ikke selv kender én, så kan vi i Ligeværd hjælpe med at finde en bisidder i offerets lokalområde. Ring eller skriv til os.
12. Gem alle bilag, mails, beskeder og beviser. Hvis offerets forsikringsselskab ikke vil tage sagen (og det vil de ikke, hvis offeret selv har udleveret sit NemID), så skal politiet bruge beviserne i en evt. retssag.
13. Skal du/offeret finde ud af, om der er andre, der misbruger offerets NemId, kan man inde på NemID.nu gå ind på det, der hedder ’Hændelseslog’. Her kan man se, fra hvilken IP-adresse, altså hvilken computer eller mobil, der er blevet logget på kontoen. Så hvis offeret fx altid plejer at logge på NemId fra sin egen computer eller mobiltelefon, og man i hændelsesloggen pludselig kan se, at der er logget ind fra en helt ny IP-adresse, så kan det være et bevis på, at andre misbruger offerets NemID. I hændelsesloggen kan man også se, hvis der er bestilt et nyt nøglekort, som offeret ikke selv har modtaget, men som bliver brugt af en anden.
14. Hvis offeret har fået optaget lån i sit navn, og I skal kommunikere med kreditorer/forbrugslånsbanker om at forsøge at få eftergivet eller nedsat lånet, så se det som en forhandling. Hvis kreditorerne ikke vil gå med til at eftergive, dvs. slette hele offerets gæld/lån, så er der andre håndtag at dreje på, for eksempel (som socialrådgiveren Trine gjorde i podcasten ’Anders historie’) at få nogle af bankerne til at droppe renterne og/eller aftale med nogle af bankerne, at de må vente med at få deres tilbagebetalinger, mens offeret i mellemtiden betaler nogle andre banker af. Så slipper offeret for at skulle betale alt for store beløb af på én gang.
15. Opfordr offeret til at være åben om identitetstyveriet, hvis det er muligt. Jo mere, vi snakker om det, jo mindre tabubelagt bliver det, og jo mindre skyld og skam skal ofrene gå rundt med. Og jo flere historier, andre hører om identitetstyveri, jo mere opmærksom bliver andre personer med særlige behov forhåbentligt også på, hvordan de undgår, at det sker for dem selv.

Vi har lavet en video, der fortæller hvordan “Stop Identitetstyven” spilles.

Sådan spilles “Stop Identitetstyven”