Sanseindtryk og rum påvirker børn med særlige behov i skolen. Så længe vi overser det, vil det påvirke deres muligheder for at lære og trives, mener psykolog Kirsten Callesen.

En helt almindelig skoledag. Børnene strømmer ind i klasselokalet. Stole skramler, stemmer råber, madpakker lugter. Luften er et virvar af høje lyde og pludselige bevægelser.

De fleste børn trækker nok bare på skuldrene og går i gang med dagen. Men for nogle børn føles det som at blive kastet ud i en storm – en storm, der vækker ubehag og uro, og som gør det svært at finde ro til at lære.

For dem er mødet med skolens sanseindtryk og indretning en daglig kamp, fortæller Kirsten Callesen. Hun er psykolog ved Psykologisk Ressourcecenter, og igennem mange år har hun været optaget af, hvordan børns nervesystemer påvirkes af belastende omgivelser. For hun har mødt mange børn, der hver dag må kæmpe med at navigere i skolemiljøets sansebombardement.

Som stifter og i sin tid leder for Søstjerneskolen indrettede hun derfor en hel skole på en måde, som skabte ro, fjernede stimuli og gav nervesystemet hos børn med særlige behov mulighed for at falde til ro. Og det er på den baggrund, at hun på en af sine mange ture rundt i landet har lagt vejen forbi Ligeværds kontor til en snak om, hvordan det kan påvirke nervesystemet hos børn med særlige behov positivt, hvis vi gør noget for at skabe et bedre miljø for dem.

Og hvordan det påvirker dem negativt, hvis vi overser rummets betydning.

”Vi skal skabe en bevægelse,” kommer det opfordrende fra hende fulgt af hendes klare livfulde øjne og energiske gestik.

”Vi skal udbrede forståelsen af, at vi ikke kan blive ved med at overse, hvad belastende og ufleksible omgivelser betyder for børns mulighed for at lære og trives,” siger hun.

Når sanseindtryk bliver bombardementer

Ifølge Kirsten Callesen er en af de helt store udfordringer, som mange neurodiverse børn møder, klasselokalets lyde. Lyde, som vi andre knap nok lægger mærke til.

“Rigtig mange af de her børn er utrolig lydfølsomme,” forklarer hun.

“Bare lyden af en stol, der bliver trukket ud, kan være som et sansebombardement, der forstyrrer dem, fordi lyden kommer uforudsigeligt og uden filter. Når lyden rammer dem uventet, bliver de utrygge – og deres opmærksomhed forsvinder.”

Kirsten Callesen fortæller samtidig, hvordan hun har oplevet, at små ændringer i indretningen kan skabe ro.

“Man kan for eksempel blot sætte filtdutter på stolebenene, så lydene dæmpes. Eller lave et område i klasselokalet, hvor der er mere ro og afskærmning for de børn, der har brug for det. Sådan et hjørne kan blive en lille oase, hvor børnene kan trække sig tilbage, når de føler sig overvældede,” siger hun.

Sansevenlige rum, der understøtter ro og læring

I specialskoler er omtanke for indretning ikke en fremmed ide. Her bliver der allerede som oftest gjort en særlig indsats for at skabe sansevenlige miljøer, fortæller Kirsten Callesen, og den måde at tænke på skal udbredes til flere skoler, fordi der også her er børn, som er følsomme over for sanseindtryk.

“På en specialskole havde vi for eksempel en dreng, som var glad for at sidde i et kuglebad. Det gav ham en stabilitet og tryghed, fordi han blev sansemæssigt stimuleret på en måde, der passede til ham,” forklarer hun.

En sansevenlig indretning kan ifølge Kisten Callesen være med til at gøre skoledagen mindre overvældende for disse børn.

“Det handler om at skabe små, rolige rum, hvor børnene kan finde deres egen plads og tryghed,” siger hun.

“Det kan være et lille telt, en stol med armlæn eller en lille afskærmning, hvor de føler sig beskyttet fra de mange sanseindtryk. Det er vigtigt at være nysgerrig og interesseret i, hvad det enkelte barn har behov for.”

En anden idé kunne være at skabe enkle og rolige vægge, der ikke er overfyldt med billeder, plakater og farver.

“I stedet for at have masser af visuelle input kunne man tænke mere minimalistisk. For eksempel ved at bruge rolige farver og lyddæmpende materialer. Det gør det nemmere for børnene at holde fokus, fordi de ikke konstant bliver forstyrret af noget, der fanger deres opmærksomhed,” siger Kirsten Callesen.

Lugte som stressfaktor

Et andet opmærksomhedspunkt er, at lugte for børn med sansefølsomhed kan virke overvældende, forklarer Kirsten Callesen:

“Lugte går direkte til vores følehjerne, amygdala, som er den del af hjernen, der er instinktiv og ude af vores kontrol. Den registrerer livstruende farer og trusler, og som i splitsekunder kaster os ud i ’fight, fright, freeze – reaktioner.”

“Hvis et barn ikke kan lide lugten af madpakker, vådt overtøj eller en lærer, der har taget parfume på, kan det ikke vække blot ubehag og uro, det kan fremprovokere angstanfald. For barnet er det derfor næsten umuligt at ignorere, fordi amygdala reagerer så hurtigt, uden filter og uden for vores kontrol.”

Her kan det ifølge Kirsten Callesen være nødvendigt at indrette spiseområder og klasseværelser med foranstaltninger, der tager højde for lugt og luftkvalitet.

“Det kunne være en idé at indrette mindre spisezoner, så børnene kan vælge at sidde i en del af kantinen, hvor der ikke er så mange mennesker, og lugtene ikke bliver så overvældende,” foreslår hun.

“Nogle børn har også stor gavn af at kunne spise uden for selve klasseværelset eller kantinen, f.eks. i en stillezone, hvis de bliver overstimulerede af lugten fra madpakker.”

Pædagogisk forståelse nødvendig

For at få en mere inkluderende skole er det ifølge Kirsten Callesen nødvendigt, at lærere og pædagoger har forståelser for, at deres faglighed ikke altid kan gøre det alene. At rummets indretning påvirker børn med sansefølsomhed. At en dårlig indretning kan skade dygtige fagfolks gode arbejde.

Og der ikke altid er behov for store, kostbare ombygninger, understreger hun. Med små, bevidste ændringer i indretningen og de daglige rutiner kan man skabe en skole, der giver plads til alle børn.

“Vi kan starte med de små ting. Det handler om at have et par zoner, hvor børn kan trække sig tilbage, og at alle lærere og pædagoger kender til de sansemæssige udfordringer, nogle børn oplever. På den måde kan vi tage hånd om dem, som har brug for det,” siger hun.

Ifølge hende må vi ændre den måde, vi designer skoler og undervisningsmiljøer på. Ikke kun for børn med særlige behov, men for alle børn. Hun uddyber:

“Vi ser i dag en epidemi af mistrivsel blandt børn. Mange af dem bliver allerede udtrættede i vuggestuen og børnehaven, og når de starter i skolen, har de simpelthen ikke mere energi til at håndtere støj og uro.”

Hun drømmer om, at alle børn får lov til at gå i skole i sansevenlige miljøer, hvor rummene er tænkt og indrettet til at give ro.

“Vi har alle godt af lidt mindre støj og lidt mere ro. Med lidt omtanke og kreativitet kan vi skabe et skolemiljø, som både børn med og uden særlige behov vil trives i,” slutter Kirsten Callesen.

Læs også Skolens kaos slog Lea Hallers søn hjem

Maj 2025