Hvis der roder på en skadestue, og tingene ikke ligger på deres plads, kan det koste liv. I en pædagogisk sammenhæng kan det også koste på kvaliteten, hvis rum er uoverskueligt indrettede, mener to eksperter.

Forestil dig et klasselokale, hvor eleverne føler sig velkomne og trygge. Lyset falder blødt ind gennem vinduerne, rummene er overskuelige og indbydende, og hver detalje signalerer, at her er læring og fællesskab i centrum.

Ifølge Christina Baluna Hostrup og Stine Clasen er netop sådanne rum afgørende for, at elever og lærere kan trives og udvikle sig. Som selvstændige pædagogiske udviklingskonsulenter er de aktuelle med bogen ”Tag ansvar for rammerne – tag ansvar for pædagogikken”, som kaster lys på vigtigheden af at tage bevidst stilling til de fysiske rammer som et redskab og en genvej til pædagogisk udvikling.

“Gennem vores arbejde i mere end 500 specialklasser har vi set, hvor stor betydning de fysiske rammer har,” siger Stine Clasen.

”Et ryddeligt og gennemtænkt rum kan være forskellen på, om en elev føler sig inviteret til fællesskabet eller føler sig isoleret. Det handler ikke kun om æstetik, men om at skabe rum, der understøtter læring og fællesskab.”

Små ændringer med stor effekt

Hvis der roder på en skadestue, og tingene ikke ligger på deres plads, kan det jo koste liv.

Sådan lyder et citat fra en sygeplejerske i bogens tredje del, hvor Christina Baluna Hostrup og Stine Clasen deler konkrete redskaber til arbejdet med de fysiske rammer.

Og sygeplejerskens pointe kan oversættes til en pædagogisk sammenhæng, skriver de. Fordi ”det kan understrege, at det i pædagogisk kontekst koster på opmærksomhed, fokus og tryghed, hvis alle skal bruge tid på at lede efter tingene. Det er tid, der kan bruges på kerneopgaven, det relationelle, det læringsmæssige og det sociale,” som der står i bogen.

Og det behøver ikke være store forandringer, der gør forskellen. I deres arbejde har Christina Baluna Hostrup og Stine Clasen oplevet, hvordan netop noget så simpelt som at rydde op eller flytte møbler kan skabe markante forandringer, fortæller de.

Et af deres mest tankevækkende eksempler er en specialklasse, hvor eleverne oprindeligt sad bag skærme, der adskilte dem fra hinanden. Christina Baluna Hostrup fortæller:

“Børnene sad isolerede og kiggede ind i væggene. Da vi foreslog at fjerne skærmene og vende bordene mod formidlingszonen, skete der noget magisk.”

Tre måneder senere vendte de tilbage til klassen og spurgte lærerne, hvordan det var gået.

“Lærerne fortalte os, at elevernes opmærksomhed var steget markant, og at kun én elev fortsat havde behov for en skærm. En af eleverne sagde endda: ‘Nu føles det som en rigtig skole,’” fortæller Stine Clasen.

De fysiske rammers rolle i læring

En af styrkerne ved Christina og Stines tilgang er, at den gør pædagogisk udvikling konkret og håndgribelig. Mange lærere oplever abstrakte udviklingsprojekter som svære at omsætte i praksis, men her tilbyder de to konsulenter en vej ind gennem de fysiske rammer.

“Vi ser ofte en stor interesse for det konkrete,” siger Christina Baluna Hostrup.

“Folk bliver glade for, at de kan gå tilbage og ændre noget med det samme – som at flytte et bord, så en elev sidder mere trygt.”

De fortæller om en skole, hvor lærere og elever i fællesskab udviklede en model med tre forskellige bordopstillinger – én til gruppearbejde, én til formidling og én til individuel fordybelse.

“Eleverne elskede det,” siger Stine Clasen.

“Det var konkret, praktisk og understøttede de aktiviteter, de skulle lave i løbet af dagen.”

Demokratiske og inkluderende læringsmiljøer

For Christina Baluna Hostrup og Stine Clasen er læringsmiljøerne ikke kun et spørgsmål om funktionalitet, men også om at skabe demokratiske og inkluderende fællesskaber. De arbejder med lærere og pædagoger for at skabe rum, hvor alle føler sig set og hørt, fortæller de.

“Når vi spørger børnene, hvad der skal til for, at de trives i klassen, får vi ofte enkle, men præcise svar,” siger Christina Baluna Hostrup og nævner et eksempel:

“En ordblind elev fortalte, at han blot ønskede at sidde tæt på en stikkontakt, så han kunne bruge sin computer uden problemer. Så små ændringer kan gøre en enorm forskel.”

Inddragelsen af elever og lærere i processen er en central del af deres metode. Det handler om at skabe ejerskab og ansvar for de fysiske rammer.

“Vi ser det som en demokratisk praksis,” forklarer Stine Clasen.

“Når alle bidrager til at holde rummene ordentlige og funktionelle, styrker det fællesskabet og respekten for læringsmiljøet.”

Fra bæredygtighed til væredygtighed

Christina Baluna Christensen og Stine Clasen er forfattere til flere bøger og har i deres tidligere arbejde også introduceret begrebet “væredygtighed” – en forlængelse af det bæredygtige perspektiv, men med fokus på langsomhed, fordybelse og balance.

“Vi lever i en tid, hvor der er konstant kamp om opmærksomheden, særligt for unge. Derfor er det afgørende at skabe rum, hvor de kan finde ro og mærke sig selv,” siger Christina Baluna Christensen.

Væredygtighed handler også om, hvordan de fysiske rammer kan støtte lærernes faglige stolthed.

“Det er ikke ligegyldigt, hvordan et klasselokale ser ud,” siger Stine Clasen.

“Når vi som voksne tager ansvar for rummet og signalerer, at det, vi laver her, er vigtigt, påvirker det også eleverne. Det handler om ordentlighed – ikke nødvendigvis om penge.”

Et fremtidsperspektiv

Christina Baluna Christensen og Stine Clasens arbejde er mere aktuelt end nogensinde i en tid, hvor skoler står over for store udfordringer med inklusion, bæredygtighed og socialt ansvar. Deres tilgang bygger på en dyb forståelse af, hvordan rummene kan bruges som et redskab til at fremme læring og fællesskab.

“Vi tror på, at rummene både skal være bæredygtige og væredygtige,” afslutter Christina Baluna Christensen.

“Når vi skaber rum, der inviterer til læring og fællesskab, skaber vi ikke kun bedre vilkår for eleverne, men også for lærerne og hele skolesamfundet.

Med deres praksisnære og menneskelige tilgang viser Christina Baluna Hostrup og Stine Claesen, at små ændringer kan føre til store forandringer – ikke kun i rummene, men også i den pædagogiske praksis og skolens fællesskab.

Læs også Kirsten Callesen: Dårlig indretning kan skade dygtige fagfolks gode arbejde

5 TIPS

At arbejde med rum i det pædagogiske arbejde kan både være et lille projekt og en større proces. Eksperter giver hver fem konkrete råd til forandringer, der enten kan gøre en forskel lige nu eller igennem et større projekt.

Fem konkrete tips, der kan gøre en forskel i morgen

Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup

1. Ryd op Lav tre kasser. En behold-kasse, en overveje-kasse og en af med-kasse. Behold kun det, I har brug for i jeres pædagogiske praksis lige nu. Gem det væk, som I ikke har brug for.
2. Ting bor Ting skal have en fast plads, så de er lette at rydde op og finde igen. Hvis ting ikke får en plads, finder de selv en og bliver ofte passivt rod i hjørner, vindueskarme, oven på skabe og hylder.
3. Kod rum Gør det tydeligt, hvad man skal hvor. Lav afgrænsede zoner til forskellige aktiviteter fx en stillezone/pausehjørne, et plads-til-alle-område og et fordybelsesområde.
4. Tag stilling til hvor eleverne sidder Erfaring har vist, at mange elever har gavn af at sidde med siden eller ryggen til væggen – og vendt mod fællesskabet. Eventuelt behov for afskærmning kan stadig dækkes, men bør overvejes som midlertidige løsninger.
5. Inddrag eleverne De unge ved, hvad der dur for dem. Tag dem med på råd. Så får de også ejerskab over rummet.

Fem konkrete tips til større forandringer

Nicolai Carlberg

1. Formuler målbare succeskriterier for byggeprojektets understøttende effekt på sociale mål som trivsel, læring, fællesskab eller lignende.
2. Brug den nødvendige tid og økonomi på at indhente viden og forstå de forskellige brugergrupper og deres forskellige behov.
3. Sørg for at arkitekten reelt møder og forstår de mennesker, som vedkommende skal tegne til.
4. Følg op og vurder om de foreslåede designløsninger indfrier de sociale målsætninger ved alle faseskift hele vejen gennem designprocessen.
5. Hjælp brugerne med at flytte ind, involver dem i ibrugtagningen, lad brugerne teste indretning og møbler, lyt til feedback, hav en pulje til efterjusteringer.

Maj 2025