Nye regler på værgemålsområdet, herunder indførelse af en ny erklæringsordning til nære pårørende som alternativ til værgemål
Lovforslaget om de nye regler på værgemålsområdet er sendt i høring og skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Med de nye regler indføres der en mulighed for, at pårørende på baggrund af en erklæring kan få udstedt en attest af Familieretshuset, som giver adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold for en person, som har behov herfor. Ordningen indebærer ikke, at personen er under værgemål, og ordningen er ikke omfattet af Familieretshusets kontrol eller af en værges pligter i øvrigt.
Kursusdagen indledes med en kort gennemgang af de almindelige regler om værgemål, herunder de forskellige former for værgemål samt betingelserne herfor. Der er dermed ikke tale om en gennemgang af reglerne om værgers pligter m.v., men alene en oversigt over de væsentligste ændringer heri.
Fokus på kursusdagen vil derfor være på den nye erklæringsordning som alternativ til værgemål samt denne ordnings samspil med serviceloven.
Program
De almindelige regler om værgemål, herunder værgemålsformer samt betingelserne herfor
-
- Personlige og/eller økonomiske værgemål efter § 5
- Fratagelse af den retlige handleevne efter § 6
- Samværgemål efter § 7
- Centrale ændringer på værgemålsområdet
Den ny erklæringsordning med attest til nære pårørende
-
- Målgruppe for den nye ordning
- Definition af nære pårørende, herunder f.eks. forældre
- Den pårørendes erklæring og straffeattest
- Personens samtykke eller lægeerklæring
- Myndighedens sagsoplysning og attest
- Ordningen omfatter
- Personlige forhold, herunder f.eks. kontakt til sociale myndigheder, klage, aktindsigt, anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi m.v.
- Løbende økonomiske dispositioner, herunder f.eks. husleje til botilbud, bolig- og forsyningsudgifter samt til- og framelding af betalingsservice m.v.
- Der indføres et ”hvilende tilsyn” med den pårørende
- Myndigheden kan tilbagekalde erklæringsadgangen
- Klage over manglende iværksættelse og ophør af erklæringsadgangen
- Erstatningsansvar og bødestraf for den pårørende
Relevante regler i serviceloven
-
- Lovens formålsbestemmelser i § 1 og § 81
- Kommunens forpligtigelse til at påse, om der skal inddrages pårørende eller søges om værgebeskikkelse efter § 82
- Den nære pårørendes kompetence i forhold til tryghedsskabende velfærdsteknologi
Underviser: Jurist Jannie Dyring
Du kan downloade kursusbeskrivelsen her: Kursusbeskrivelse Værgemål den 3. september
Pris
Medlem af Ligeværd Fagligt Forum: 2.70 kr.
Ikke medlemmer: 2.995 kr.
Inkl. forplejning og kursusmateriale.
Beløbet er ikke momspligtigt
Dato og tid
03. september 2025 kl. 09:30:00
03. september 2025 kl. 15:30:00
Sted:
Evald Krogs Gade 14 C
Aarhus, 8000
Kontakt:
Tina Navne
Email: tina@ligevaerd.dk
Telefon: 22268562
Pris
2,995.00 DKK